Hvad er en autocamper

En autocamper er et motorkøretøj, med indretning til beboelse.

Indretningerne kan være meget lig campingvognenes. Basiskøretøjet er som regel fra en Transporter, af typerne Fiat, Mercedes, Ford, VW og Renault. De større typer kører ofte på IVECO.  Autocampere bliver overvejende brugt som fritidskøretøjer og til Ferie med vekslende oplevelsessteder. Autocampere bliver også brugt af forretningsrejsende som mobilt kontor, som overnatning ved udstillinger og endda som mobile undervisningssteder.
Oprindeligt var det ombyggede køretøjer, møbleret til sove, spise og sidde i, og de blev lavet med det formål, at rejse i. Det var som regel små busser og varebiler. Mobilhome og campingbus var ofte betegnelsen for disse køretøjer. Idag kaldes de af de fleste for Autocampere. Wohnmobil, Reisemobil, Bobil, Husbil, RV, motorhome er de betegnelse vore naboer benytter sig af. De er forsynet med vandtank, spildevandstank, toilet, bruser, køkken, strøm(sit eget batteri) og sovepladser.

Der findes 5 hovedgrupper af autocampere:

Kassevogn: I denne klasse er alle autocampere indrettet i en traditionel kassevogn, typisk med en snæver siddegruppe til fire personer forrest, køkken, klædeskabe og toiletrum i midten, og bagerst sovemulighed på tværs af autocamperen.

Alkove: Alkovemodeller kendes på indretningen af et soverum over førerhuset. I langt de fleste tilfælde alkoven en tværvendt dobbeltseng. Der findes dog producenter, der i deres større modeller har indrettet alkoven med to langsgående enkeltsenge.

Delintegreret: Den delintegrerede er både den populæreste og den, rent indretningsmæssigt, mest varierede autocamper. Indretningerne er generelt stadig bygget op over læsten med førerhus, siddegruppe, køkken/toiletrum og soveafdeling. Der findes dog varianter, bl.a. med en ekstra siddegruppe bagerst og en variant med en sænkeseng over siddegruppen midt i autocamperen.NCJeppesen Autocamper Udlejning

Helintegreret:  Den helintegrerede autocamper er konstrueret oven på et chassis, hvor både førerhus og opholds, eller bodelen af autocamperen, er opbygget som en samlet enhed ligesom i en bus.

Multicamper: Multicamperen dækker over ”restgruppen” af autocampere, herunder ombyggede personbiler og moduler, der kan sættes på enten almindelige biler, men også hen over ladet på en pickup samt ombyggede, gerne ældre, busser og kassevogne. Autocampere i denne gruppen har det fælles træk, at de alle er designet og indrettet i et køretøj, der er konstrueret til helt andet formål.

Nomalt kan man klare sig ca. 3 dage uden igen at få tømt spildevand og fyldt friskvand på. Der findes adskillige indretninger, som til en hver tid er kompromisser. Den optimale autocamper findes ikke, så det gælder om at finde frem til det kopromis, som man bedst kan leve med. I Danmark er salget ved at tage fart, på trods af at de er pålagt en afgift på 60%. De mest almindelige autocampere køre inden for en totalvægt på 3500 kg, og kan derfor køres på et almindeligt kørekort. For at blive indregistreret i Danmark med en særlig dansk registreringsafgift på 60% mod normalt 180% skal autocampere være indrettet til transport og beboelse for fire personer samt være udstyret med et køkken, der både har køkkenvask og mindst en kogemulighed. Såfremt der er mindre end fire sovepladser, kan man stadig få indregistreret sin autocamper på danske plader. Registreringsafgiften er så blot 180%NCJeppesen Autocamper Udlejning. Erhverver man en autocamper på mere end 3500 kg, skal man have et kørekort til lastbil eller bus. Har autocamperen en totalvægt under 3.500 kg, kræves der fra myndighederne ingen lovmæssige krav, udover de generelle, vedr. køre- og hviletidsregler. Under kørsel er der, i lighed med almindelige biler under 3.500 kg totalvægt, krav om at fører og passagerer skal benytte en godkendt trepunkts-sikkerhedssele. For at den skal fungere optimalt, skal man sidde enten med ansigtet i eller imod kørselsretningen. Det betyder også, at der ikke mere kan sælges fabriksnye autocampere, hvor passagerer sidder med siden til kørselsretningen. 
Autocamperens store fordel er den fleksibilitet, som gør at man hurtigt kan flytte sig. Det kræver ikke mere en få minutter før man er klar til at køre til et nyt sted. En af forskellene på at have en campingvogn og en autocamper er, at campisterne ligger sig mere fast et sted, hvor autocamperne mere følger med turen rundt. Autocamper folket er mere på farten, ligesom bådfolket er det. Derfor er der også mange der tidligere har haft båd blandt autocamperfolket. En båd på hjul ! Allerede i 2007 blev der solgt flere autocampere i Tyskland end Campingvogne. Der er i Europa ca 1,5 millioner autocampere, deraf ca. 500.000 i Tyskland. Især Norge, er i Skandinavien et stort autcamper land. Med en autocamper er man tæt på naturen, man kan gøre holdt når man har lyst og er ikke afhængig at skulle være fremme til bestemt tid. Kursen kan ændres uden man skal til at afbestille et hotel eller en campingplads. Det giver frihed. Børnefamilier har den fordel at man har sin bagage samlet på et sted, og at man har pakket ud under hele turen.

 

Åbningstider

Man-Fre LUKKET

Lørdag LUKKET

Søndag LUKKET

Adresse

NCJ Autocamper Udlejning

Norgesgade 62A

7430 Ikast

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 40 27 67 85


©

NCjeppesen. All rights reserved.
Powered by Zagreus.